Sådan reducerer du teknisk gæld i softwareudvikling
Teknisk gæld er ideen om, at det i sidste ende resulterer i mere omarbejde, hvis man skærer hjørner eller udskyder opgaver for at afslutte et projekt eller nå et mål hurtigere. Inden for softwareudvikling er der tidspunkter, hvor et udviklingsteam vælger at levere mindre elegant, mindre effektiv eller mindre gennemtestet kode, når de leverer en hurtig løsning for at opfylde øjeblikkelige projektkrav.
I nogle tilfælde er denne afvejning afgørende for at overgå konkurrenterne på markedet eller imødekomme forbrugernes efterspørgsel. Men disse valg skaber i sidste ende teknisk gæld. På samme måde som med finansiel gæld bliver det dyrere at løse uløste problemer, jo længere de forbliver uløste. Senere bliver dit team nødt til at “kompensere” for disse mangler ved at omarbejde, refaktorere eller patche specifikke systemkomponenter.
På trods af fejlfri udførelse er det ualmindeligt at finde projekter uden teknisk gæld, da den ikke helt kan undgås, og i nogle tilfælde er den endda nødvendig. Men den skal håndteres godt for at forhindre, at den får negativ indflydelse på den langsigtede softwareudviklingsproces. Denne artikel gennemgår nogle af de måder, du kan reducere kodegælden på og håndtere den effektivt.
Her følger nogle taktikker, som dine udviklingsteams kan bruge til at kontrollere og mindske din tekniske gæld:
- Gennemfør regelmæssige kodegennemgange
- Omfavnelse af automatiseret testning
- Indfør en kultur med konstant refaktorering
- Anvend par- eller mobb-programmering, hvis det er muligt
- Mål og dokumenter teknisk gæld
1. Gennemfør regelmæssige kodegennemgange
Regelmæssige kodegennemgange er en måde at reducere teknisk gæld på. Det kan hjælpe dig med at identificere og håndtere den tidligt i udviklingen, hvilket kan give mange fordele.
- Kodegennemgangen vil hjælpe med at udveksle viden og erfaringer gennem diskussioner og fungere som en fremragende læringsmulighed for reviewerne.
- Desuden fremmer det en kultur med kollektivt kodeejerskab, hvor teammedlemmerne tager ansvar for den overordnede pålidelighed og kvalitet af kodebasen. Det fremmer samarbejde og fælles ansvar med henblik på at håndtere kodegæld.
- Når udviklere ved, at deres kode vil blive gennemgået, er de tilbøjelige til at udvise lidt mere rettidig omhu i kodningsprocessen. Det garanterer overholdelse af kodestandarder, minimerer fejl og problemer med ydeevnen og mindsker kodegælden.
2. Omfavnelse af automatiseret testning
Implementering af automatiserede testmetoder er en velafprøvet måde at identificere fejl i koden på så tidligt som muligt. Der findes mange automatiserede testværktøjer, som giver udviklingsteamet mulighed for at garantere, at ændringer i kodebasen ikke tilføjer yderligere teknisk gæld og fungerer som et sikkerhedsnet for refaktorering. Det forbedrer kodens kvalitet helt fra bunden, strømliner udviklingsprocessen og holder styr på kodegælden.
3. Indfør en kultur med konstant refaktorering
Ved at opmuntre til en kultur med konstant refaktorering, som indebærer omstrukturering af ældre kode uden at ændre dens eksterne adfærd, bliver den lettere at vedligeholde, forstå og udvikle. Det er en anden vigtig del af moderne softwareudvikling og en grundlæggende øvelse i agile tilgange som ekstrem programmering. Så sæt tid af til bevidst og systematisk refaktorering af koden.
Fokusér på at refaktorisere kode, som med større sandsynlighed vil ændre sig i fremtiden, f.eks. kode, der linker til andre moduler eller systemer, som er under udvikling. Sørg for at teste den refaktoriserede kode grundigt, før du implementerer den. Denne praksis kan hjælpe dig med at sikre, at du konsekvent tager dig af teknisk gæld ved at overvåge den mængde arbejde, dit team lægger i nye projekter, refaktorisering og omarbejdning.
4. Anvend par- eller mobb-programmering, hvis det er muligt
Brug parprogrammering eller mob-programmering, hvis det giver mening. Det er en alternativ tilgang til kodegennemgang for at reducere teknisk gæld. Parprogrammering eller kodegennemgang er op til dig. Parprogrammering indebærer, at to eller flere softwareingeniører i fællesskab leverer feedback i realtid på din software, og der vil også være meget korte feedback-cyklusser.
- Som tidligere nævnt involverer parprogrammering to udviklere, der arbejder på et projekt samtidig. Det kan hjælpe dig med at holde kursen og undgå overengineering, især når det kombineres med testdrevet udvikling, som lægger vægt på små skridt og enkelt design.
- Når udviklere samarbejder om opgaver, fremmer parprogrammering naturligvis kommunikationen mellem dem, så de kan udtrykke deres ideer og overvinde forhindringer som et team.
- Denne kommunikation hjælper til gengæld udviklerne med bedre at forstå de aktuelle problemer og reducerer dermed kodegælden.
5. Mål og dokumenter teknisk gæld
En anden metode til at håndtere teknisk gæld er at bruge værktøjer og forskellige målinger til at evaluere og kvantificere den. Det giver dig mulighed for at opstille realistiske mål for afvikling af gælden og spore din udvikling over tid. Følgende er nogle få metrikker, der bruges til at måle kodegæld:
- Metrikker for kode: Disse omfatter en række målinger, herunder cyklomatisk kompleksitet og kodeduplikation. Høj kodegæld indikeres ofte af høje værdier i disse målinger.
- Tæthed af defekter: Dette beregnes ved at dividere det samlede antal kendte fejl med kodens linjetal. Ofte indikerer en høj defekttæthed et højt niveau af teknisk gæld.
- Kodesnurren: Det er en metrik, der måler, hvor ofte koden ændres. Code churn, eller den hyppighed, hvormed dele af koden omskrives eller ændres, er en stærk indikator for softwarekodegæld.
- Tid til markedsføring: Det tager længere tid at udvikle nye funktioner, når udviklerne skal navigere i og administrere en mere kompleks kodebase, og det øger den tekniske gæld. En længere time-to-market for nye funktioner kan indikere, at kodegælden bliver værre.
Teknisk gæld skal spores og dokumenteres til gavn for teammedlemmer og interessenter. Sørg for, at alle forstår, hvordan kodegæld påvirker udviklingskvaliteten og -hastigheden, så alle deler ansvaret for at finde en løsning. En af de mest alvorlige bekymringer er ikke at tage fat på teknisk gæld. Hold øje med den, og inddrag den regelmæssigt i dine udviklingssamtaler, hvis du vil bruge den effektivt.
Så artiklen diskuterede nogle af de måder, du kan reducere teknisk gæld i softwareudvikling.
Men husk, at det ofte er unødvendigt og upraktisk at fjerne kodegælden.
I nogle tilfælde kan det være bedre at acceptere gælden og håndtere den senere eller at prioritere visse dele af gælden frem for andre.
I sidste ende er det vigtigt at overveje omkostningerne ved kodegæld, før man træffer en beslutning.
Dit mål bør være at administrere den korrekt og samtidig finde en balance mellem at betale af på den nuværende gæld og tilføje nye funktioner.
Interessante links:
Agile strategier for en gældsfri udviklingscyklus.
Hi, my name is Rahil. I work at YUHIRO Global and I help web agencies and software companies from Europe to build developer teams in India.